Vi er en gruppe bestående af herboende burmesere og deres danske netværk, som er blevet enige om, at den ufattelige katastrofe der har ramt det burmesiske folk ikke må forties.
Så selvom det er forbundet med stor fare for vores familier i Burma har vi valgt at nedsætte en komité, der har til formål at trodse den meningsløse mørklægning af begivenhederne i Burma.
"Vi må gøre noget!" var udgangspunktet for at samle venner og familie, burmesere og danskere for sammen at gør noget og få oplyst danskerne om, hvor vigtigt der er, at vi alle hjælper til.
Det handler ikke om politik, religion, oprindelse – men om at redde menneskeliv!!
Vi syntes, det er utrolig vigtigt, at vi får lov til at se det, vi ikke må se. Ikke mindst for at kunne forstå vigtigheden i, at vi kommer op af sofaen, og at vi går sammen om at hjælpe Burma som et katastroferamt område, men bestemt også hjælpe det land, der nu skal genopbygges.